Menu

Piraternes evindelige overfald

La Aduana ved molen. Foto af PrebenMultiMedia.com
La Aduana ved molen. Foto af PrebenMultiMedia.com

Granada er i dag kendt for sin rolige atmosfære, men sådan har det ikke altid været. Byen har en særdeles omtumlet og barsk fortid, ikke mindst på grund af de mange angreb og overfald af pirater, som skyldtes byens beliggenhed og velstand.

Efter grundlæggelsen af byen i 1524 af den spanske erobrer Francisco Hernandez de Cordoba blev Granada  snart et angrebsmål og et offer for de europæiske landes evindelige stræben efter magt og koloniale besiddelser i Amerika. Kolonierne i Amerika skulle plyndres og de hjembragte rigdomme blev ofte brugt til at føre krige i Europa. Guld og sølv var især eftertragtet, men også andre produkter som kakao, plantefarver, tobak, bananer, kvæg, huder og sukker kom efterhånden på listen.

Af Preben Høeg Rasmussen 

Amerika stod for skud

Spanien og Portugal kom bedst fra start, men snart fulgte sømagter som Frankrig, England, og Holland efter. Danmark fulgte med efter bedste evne.

De andre europæiske stormagter ville have del i rigdommen. De europæiske stater krigedes på livet løs, alliancer blev indgået på kryds og tværs og brudte igen. Krige blev udspillet i Europa og kolonierne i Amerika stod hver gang for skud.

Spaniolerne gjorde alt hvad der stod i deres magt for at holde andre fra faddet. Vice-konger blev udnævnt af kongen, det blev forbudt ikke-spaniolere at bosætte sig i ”Den Nye verden”, der blev indført monopolhandel, al handel skulle gå via den spanske konge, de lokale embedsmænd måtte kun være spaniolere og vel at mærke fødte i Spanien, de indfødte blev frataget deres jord, tvangsarbejde blev indført, slaver blev fragtet fra Afrika til Amerika for at sikre tilstrækkelig arbejdsstyrke, en kæmpe krigsflåde blev skabt, et verdensomspændende system af militære forsvarsværker blev bygget, og alle skulle tale spansk og være katolikker af den rette skole. Inkvisitionen blev først afskaffet med landenes uafhængighed. Det sindrige system for at styre kolonierne, der strakte sig fra Chiles sydspids til midten af det nuværende USA, varede næsten i 300 år.

Battling pirates   

Kronjuvelen

Byen Granada var i flere hundrede år den spanske kolonimagts kronjuvel i Centralamerika og det økonomiske, politiske og kulturelle centrum mellem Cuzco i Peru og Antigua i Guatemala.

I 1600 og 1700-tallet oplevede byen angreb både via Stillehavet og via Atlanterhavet. Den typiske indfaldsvej var at sejle op ad Rio San Juan floden fra Det Caribiske Hav, krydse Nicaragua-søen, for så at overfalde og røve byen.

I 1665 fulgte waliseren Henry Morgan samme rute som  Cordobas fulgte 140 år tidligere. I ly af mørket en juninat lagde 40 bucanerer til ved søbredden og fandt byens forsvar helt uforberedte. Morgan behøvede kun 16 timer til at besætte Granada, stjæle spaniolernes guld og ammunition, sænke deres skibe, brænde kirkerne af og forsvinde samme vej igen.

Selvom Henry Morgan er en af de mest berygtede pirater i historien, så var han faktisk admiral i den kongelige engelske flåde  og en vigtig person i Europas krigshistorie. Fra sit hovedkvarter i Jamaica kommanderede han som viceguvernør over 35 engelske og franske skibe.

Han er også kendt for at bruge spanske munke, præster og nonner som skjold, når han gik i kamp. Da han skulle indtage byen Puerto Bello, blev de gejstlige tvunget til at bære stiger hen til muren og klatre op som skjold foran hans soldater. Han håbede, at spanierne ikke ville nænne at skyde deres eget lands hellige. Men de mejede munkene ned. Det var alligevel for groft for dronning Elisabeth 1., som sendte Morgan til afkøling i Tower efter pres fra det spanske hof. Men det gik hurtigt løs igen.

Privilegier

De såkaldte ”privateers” eller “korsarer” var ganske ofte pirater med særlige privillegier udstedte af deres monarker til at overfalde, plyndre og sænke fjendtlige magters skibe – naturligvis mod en rimelig provision til kongen.

De fleste pirater var englændere, franskmænd eller hollændere, og deres foretrukne bytte var spaniernes bytte. Og da spanierne alligevel havde røvet deres guld og sølv fra indianerne, så var det jo nærmest ædelmodigt at plyndre deres skibe og konvojer.

England og Frankrig sendte nogle af deres bedste søfolk af sted med det formål at underminere det spanske herredømme. Andre pirater var gemene forbrydere, der bare havde fundet en hurtig måde at blive rig på. De fleste en blanding.

Piraterne delte rovet imellem sig, så selv den yngste skibsdreng kunne opbygge en formue. Det var der nu sjældent nogen, der gjorde, for det meste af byttet blev omgående brugt på kvinder og sprut til overpriser på fx Jamaica. Alle besætningsmedlemmer var sikret store summer, hvis de mistede et ben eller en arm i kamp. Til gengæld blev de tævet ihjel, hvis de forrådte kaptajnen.

  

De spanske forsvarsværker

Spaniolerne svarede igen på Henry Morgans overfald ved mellem 1673 og 1675 at forstærke og genopbygge fæstningsværker som El Castillo de la Inmaculada Concepción ved San Juan floden.

In 1685 gik den britiske pirat William Dampier i land på Stillehavskysten sammen med adskellige hundrede engelske og franske soldater, marcherede over land, overfaldt og brændte byen ned igen.

Fortaleza La Pólvora tæt ved Xalteva blev bygget i 1748 for at sikre byens forsyning af krudt til kanonerne.

I 1762 ville engelske pirater atter  trænge forbi fortet ved El Castillo og op ad floden. Dets kommandør Pedro Herrera faldt hurtigt i kampen. Herefter måtte hans datter Rafaela Herrera,  overtage kommandoen og ved et mirakkel lykkeds det at trænge englænderne tilbage. Rafaela Herrera har siden været nationalhelt i Nicaragua uden smålig skelen til hendes position som del af kolonimagten. Alle skolebørn i Nicaragua kender historien om hendes indsats. I  Calle Atravesada i Granada finder man et skilt på det hus hvor hun boede.

I 1780 foretog englænderne et nyt forsøg på at angribe Granada. Denne gang under ledelse af den unge kaptajn i Den britiske Kongelige Flåde, Horacio Nelson. Det lykkedes at besætte fortet, men der udbrød kolera blandt hans tropper og Nelson måtte halvdød fragtes til Jamaica. Det var denne nok så berømte Nelson, der som admiral døde ved slaget ved Trafalgar i 1805.

Samme år blev det lille fort Fortaleza San Pablo bygget på en ø ud for Granada. 

Læs artiklen: Hvem var de danske pirater?

Læs artiklen ”Hvordan var piraterne i Caribien?” i Den Dominikanske Republik – dansk portal 

Mere i denne kategori: Videoer om historie »