Menu

8. marts - Kvindernes internationale kampdag

8. marts - Kvindernes internationale kampdag

Selv om Forfatningen af 1987 sikrer kvinderne ligeret med deres mænd, er eksempelvis vold fra ægtemanden fortsat et stort problem.

Jeg sidder på terrassen og nyder min morgenkaffe omgivet af blomster, planter, palmer, avocado- og mandarintræer. Vi er i Matagalpa og bor hos en ven, der arbejder som kommunikations-rådgiver for bønderne i dette område. Klokken er syv om morgenen. Solen varmer allerede godt, men på dette tidspunkt lufter det lidt i modsætning til senere på dagen. Byen er ved at vågne. Jeg nyder denne rolige morgenstund, hvor de andre i huset fortsat sover.

Det er 8. marts - kvindernes internationale kampdag.

Af Jena Bjerregaard, Matagalpa, Nicaragua 

Vi skal til et festmøde langt, langt ude på landet i byen der bærer navnet 'Det søde navn Jesus'.

Vores ven, som vi bor hos, er inviteret til at vise en fotoreportage fra sidste års 8. marts.

Jeg er blevet spurgt, om jeg vil sige et par ord til festmødet. Jeg tænker, overvejer og skriver en lille tale, inden jeg vækker de andre.

 

Med hjertet i halsen

Vi kører afsted. Vi er kommet lidt sent afsted. Vi skal hente Pedro, en landbrugstekniker, som skal holde tale på festmødet. Vi kører lidt hurtigt, synes jeg, vejforholdene taget i betragtning.

Der er mange huller på vejene, og alle bilerne kører ind og ud for at undgå hullerne. Til alle sider er der bjerge. Hjertet sidder oppe i halsen, men jeg siger ikke noget.

Mit blik søger speedometeret, da jeg synes, det går lidt rigeligt stærkt. Mellem 50-60 kilometer kører vi, men det mærkes af meget mere. Der overhales, uden at der er frit udsyn op af bjergene.

Pedro bor ved den høje antennemast, har han forklaret. Det med navne på gader, bruger man åbenbart ikke så meget her. Der er flere master, og vi finder det ikke lige med det samme. Endelig får vi øje på Pedro, der utålmodigt står udenfor sit hus og venter på os.

Vi kører afsted. Pedro fortæller, at han besøgte Danmark for nogle år siden, og at han endnu ikke er kommet sig over chokket. Det var i september måned, og temperaturen lå på 8-10 grader.

Nicaraguanere kan ikke forstå, at man kan bo i et land med sne og kulde.

Den sidste lange stykke vej er grusbelagt. Mødet skal holdes på en skole. Det er kvindeorganisationen - en underafdeling af bondeorganisationen UNAG, Unión Nacional de Agricultores y Ganederos (Den Nationale Union af Landbrugere og Kvægavlere ) der for syvende år i træk i dette område afholder 8. marts.

 

Fire timer undervejs

Lidt over klokken 10 når vi frem. Salen, mødet skal afholdes i, er festligt pyntet med balloner og crepepapir i mange forskellige farver. En musikgruppe står udenfor og modtager kvinderne med nicaraguanske rytmer. Alle kvinder får ved indgangen overrakt en rød rose.

Langsomt fyldes salen med kvinder. Unge kvinder og ældre kvinder. Nogle har deres mindste børn med sig. Størsteparten er kommet til fods, andre til hest. Kvinderne kommer langvejs fra - nogle har været tre til fire timer undervejs til fods for at nå frem til mødets start. Ingen er i bil. De har de fine kjoler på i dagens anledning. Nogle af de unge kvinder har lange bukser på.

Snart er der ikke flere stole ledige, nogle må stå op. 160 kvinder møder frem. Der bliver hilst og krammet. De eneste mænd, der deltager, er de, der er inddraget i selve programmet. Der står nogle mænd og drenge udenfor og overværer mødet fra vinduerne.

Det er en ung kvinde, der har arrangeret festmødet.

I velkomsttalen bliver det nævnt, at 8. marts blev indstiftet for første gang i 1910 af Clara Zetkin på et møde i København i Danmark. Det bliver også givet en særlig velkomst til os danskere.

Arrangementet veksler mellem taler, digtoplæsning, lege, og indimellem underholder musikgruppen. Der bliver vist et lille teaterstykke omhandlende hverdagsproblemer i hjemmet. Der bliver grinet og hujet.

Også min lille tale skaber jubel og taktfaste klapsalver.

 

Ligeret - kun formel

Det er problemerne i hjemmene, der i dag er i fokus. Kvinderne allierer sig med manden i kampen mod undertrykkelse. Men selv om Forfatningen af 1987 sikrer kvinderne ligeret med deres mænd, er eksempelvis vold fra ægtemanden fortsat et stort problem.

Som en del af programmet får omkring 30 kvinder overrakt skøde på deres jordlod. Indtil dato har kun manden haft ejerskabet. Det har været en mangeårig kamp for kvinderne at få dette krav igennem. Det kræver, at en advokat skal stadfæste det, og det har mange ikke råd til. De kvinder, der får skøde på deres jordlod, ser meget stolte og glade ud ved overrækkelsen.

Festen varer to til tre timer og slutter af med spisning, som består af en gryderet med ris, hvidkålssalat og brød, som smager herligt.

Herefter tager kvinderne afsked og begynder hjemturen. Det er unge mødre, der er kommet til hest. De mindste børn placeres foran på sadlen, hvorefter de siger adiós og vinker. Vi står og vinker og tænker på de stovte, gæve ældre kvinder, der nu har en meget lang vej hjem til fods i den bagende sol. Mange har medbragt en klud eller håndklæde til at beskytte hovedet imod den brændende sol.

Vi kører en ældre dame hjem. Hun byder os på kaffe og fremviser os derefter sit hjem. Det er et mere velstillet hjem. I køkkenet fortæller hun, hvordan hun dagen igennem holder gang i bålet til madlavning. Hun viser, hvordan hun laver tortillias af majs. Familien har ikke faste spisetider, men spiser når de vender hjem efter arbejde.

Her i Nicaragua er man ikke optaget af fugleinfluenza-hysteriet. I køkkenet går høns og kyllinger omkring mellem killinger og hunde. To store grise står udenfor køkkendøren og kikker ind. To nabobørn er kommer forbi for at få et kik på de underlige danskere, der lige er kommet forbi.

Vi tager afsked. Kører tilbage til skolen og henter Pedro. På hjemvejen fortæller Pedro, at UNAG startede arbejdet med at organisere kvinderne i dette område i 1994. Det var et meget svært arbejde i det hele taget at komme til at tale med kvinderne, da mændene var meget skeptiske overfor, hvad det dog kunne føre med sig.

Efterhånden bliver der mere og mere stille i bilen. Vi er mætte af oplevelser - en fantastisk 8. marts oplevelse. Vi bliver først vækket til live igen, da det ene baghjul eksploderer med et ordentligt brag. 

Dagbladet Arbejderen 16. marts 2006.

Til toppen

De seneste artikler

Politik - mest læste

Turisme - mest læste

Kultur - mest læste

Få mere at vide om os