Menu

Junglefolk ramt af vanvidssygdom

Junglefolk ramt af vanvidssygdom

I Nicaragua er behandlere fra vidt forskellige fag nået frem til en afsondret flodkultur, hvor nogle af beboerne er ramt af en alvorlig, lokal sygdom, der tilsyneladende ikke kendes fra andre kulturer. 

Af Rupert Widdicombe, The Guardian, 22.12. 2003  

Et hold bestående af læger, psykiatere og antropologer er nået frem til et fjernt samfund i Miskitokulturen i junglen i det nordlige Nicaragua, hvor 60 mennesker lider af en mystisk, kollektiv vanvidstilstand.

Udbruddet af sygdommen, som på det lokale Miskutsprog er kendt under navnet 'grisi siknis', fandt sted i Raiti nær grænsen til Honduras for en måned siden.

Syv tilfælde blev indrapporteret fra naboområdet Namahka i sidste uge, hvor en 15-årig pige angiveligt er død som følge af sygdommen.

Koma og hektisk aktivitet

Andre tilfælde er dukket op i tre andre nærliggende samfund. I alle tilfælde har ofrene haft de samme symptomer: lange perioder med en komalignende bevidstløshed afbrudt af pludselige udbrud af hektisk aktivitet.

Under angrebene forsøgte ofrene at flygte med lukkede øjne efter at have grebet det første det bedste våben, som de synes at sikre sig for at kunne forsvare sig mod usynlige angribere.

Ifølge rapporter i de lokale medier får ofrene overmenneskelige kræfter. Ofte må der fire personer til at holde dem fast.

Forbandelse

Lokale ledere i Raiti hævder, at udbruddet af 'grisi siknis' er følge af en forbandelse.

I Namahka er alle de syv angrebne piger i alderen 14 til 18 år. Ubekræftede rapporter hævder, at den pige, der afgik ved døden, flygtede over Cocofloden ind i Honduras, hvor hun nåede landsbyen Panzap, der blev hendes sidste opholdssted.

Den nicaraguanske regering har sendt et lægehold til Raiti, heriblandt antropologer og medicinmænd med kendskab til lokale behandlingstraditioner.

Nicaraguas sundhedsminister, Jose Antonio Alvarado, siger, at de healere fra Miskito, der blev sendt til Raiti, opnåede bedre resultater end de behandlere, der var trænet i vestlige behandlingsformer.

Kan være forgiftning

»Hvis de ramte personer får medicin mod krampe eller antidepressiv medicin, sker der ingenting, men hvis de får tilbudt behandling af healeren, får de det bedre«, siger Alvarado.

Behandlerne har taget prøver af drikkevandet fra lokale brønde og anbefaler, at folk kun drikker kokosmælk, indtil prøverne er blevet undersøgt.

Alvarado siger, at en lægerapport fra sidst i 1950'erne efter et lignende udbrud konkluderer, at bevidst forgiftning af brøndene var en mulig årsag til sygdommen.

»Der findes beboere, der putter hallucinatoriske stoffer i brønden, som i kombination med antropologiske aspekter af sygdommen kan gøre folk ophidsede«, påpeger Alvarado.

Næppe en virus

Doktor Florence Levy, der leder behandlingsholdet, er sundhedschef i området. Hun siger, at der ikke er noget tegn på, at sygdommen skyldes en virus, men at mange forskellige undersøgelser er i gang.

Hun bekræfter, at healerne er afgørende for at få sygdommen under kontrol.

»Der er ikke så meget, vores læger kan gøre. Vi støtter healernes indsats, fordi de forstår problemet bedre, end vi gør. Befolkningen benytter sig ikke af det nicaraguanske sundhedssystem, fordi sygdommen er mere åndelig end fysisk, så de vender sig mod healeren, når det gælder det spirituelle«, siger hun.

Det hidtil nyeste, omfattende udbrud af 'grisi siknis' fandt sted i 1910 og berørte snesevis af de små Miskitosamfund i over 20 år.

Det anslås, at Miskitofolket omfatter omkring 25.000 mennesker langs Cocofloden. 

Andet folk ramt

For tre år siden blev omkring 80 mennesker af Krin Krin-folket ramt. Mange blev med held behandlet af healeren Carlos Salomon Taylor, som også er med på det hold, der i øjeblikket arbejder i Raiti.

Taylor siger, at hans behandling, som omfatter brug af lokale planter og ældgamle ritualer, helbreder de fleste tilfælde i løbet af 15 til 30 dage.

'Grisi siknis' har været et emne for antropologiske studier og defineres som en kulturelt specifik sygdom, som kun findes i Miskitokulturen, skønt den har mange lighedspunkter med 'pibloktoq' eller 'arktisk hysteri', som findes blandt indfødte på Grønland.

»Vestlige behandlere har ofte været skeptiske over for disse angreb og har betegnet dem som 'massehysteri' eller simpelthen 'de skøre Miskitoer'«, siger professor Phil Dennis, antropolog ved Texas' Tech University.

Han har brugt to år på at studere fænomenet i de sene 1970'ere. Han siger, at angrebene havde en alvorlig effekt på de ramte og deres familier og ofte på hele det enkelte Miskitosamfund. Han iagttog fire tilfælde under sine undersøgelser og siger, at ofrene helt klart befandt sig i »en helt anden virkelighed«.

Kulturbundet sygdom

Ifølge professor Dennis er 'grisi siknis' et »kulturbundet syndrom«, som er enestående for Miskitosamfundet, og som kan sammenlignes med anoreksi (nervøs spisevægring), der kan iagttages i den velstående, vestlige verden.

»De kulturbundne syndromer tvinger os til at erkende, at sundhed og sygdom ikke er helt enkle biologiske anliggender, men også er et komplekst netværk af forskellige aspekter af den menneskelige tilværelse. Grisi siknis er et meget alvorligt helbredsproblem for Miskitoerne«, slutter Dennis.

Oversættelse til dansk: Peter Mollerup

Til toppen

De seneste artikler

Politik - mest læste

Turisme - mest læste

Kultur - mest læste

Få mere at vide om os