Menu

Der findes ikke noget frit marked

Der findes ikke noget frit marked

José Solórzano er præsident for UNAG i Matagalpa-provinsen, som er centrum for kafeproduktionen i Nicaragua. Han er desuden leder af det nationale UNAG’s kaffekommission og deltager i forhandlingerne med regeringen om løsning af kaffekrisen. Han har på en studietur besøgt Danmark. Han mener, at globalisering øger behovet for regulering af markedet.

De rige lande i Europa og USA taler meget om fri handel, om frie markeder, om varenes fri bevægelse over landegrænser uden told og handelsbarrierer, det sker samtidig med at de rige lande yder enorme tilskud til deres egne varer. Hvordan skal vi, et lille fattigt land som Nicaragua med en stor udlandsgæld, kunne konkurrere med USA’s statskasse? Det er umuligt. USA yder gigantiske subsidier til store dele af sin landbrugsproduktion, såvel som man yder eksportstøtte. Landmændene i Nicaragua modtager ingen statsstøtte.

Hvilke effekter har denne situation for os?

• Vores konkurrenceevne nedsættes

• De rige lande tvinger lande som Nicaragua til at åbne grænserne for handel og deres produkter

• Billige, statsstøttede produkter invaderer vores lande, det er negativt for vore producenter og efterlader vores land med en svækket fødevareproduktion.

De rige lande sætter kvoter og garanterer mindstepriser for deres egne landmænd. Der er reelt ikke tale om fri handel på verdensplan, men om et reguleret marked, som på ingen måde er demokratisk.

Vi taler om noget så fundamentalt, som mad til folk. Vi er for en markedsøkonomi, men den bør have sociale elementer med hensyntagen til landmanden og forbrugeren.

 

Ret til beskyttelse

De fattige lande må have ret til at beskytte deres markeder. Vi kan ikke stiltiende se på at maden tages ud af munden på folk.

Vi oplever en ulighed i finansieringsmuligheder. Bønderne i Nicaragua kan ikke opnå kreditter, vi har ikke adgang til investeringskapital. Vi oplever en ulighed i adgang til teknologi, de rige lande vil ikke dele deres viden om teknologi med os, og vi fastholdes i forældede produktionsmetoder. Derfor må vi beskytte vore markeder, så vore producenter kan overleve og landets fødevareproduktion kan sikres, en national fødevareproduktion er en vigtig del af et lands suverænitet.

Sker det ikke vil vi blive stadig fattigere og de rige lande vil blive endnu rigere. Vi har alle et ansvar for at undgå migration og sikre mad til folk, der hvor de bor. For os er demokrati ikke blot en ret til at stemme ved valgene. Det er er også en menneskeret at kunne realisere sig selv, have arbejde, modtage undervisning og uddannelse, sundhed og velfærd.

Med globaliseringen oplever vi en dominans af kapitalen på verdensplan, der skabes nye politiske relationer på tværs af grænserne, hvor mange lande taber deres identitet. Dem som vinder er dem, der kontrollerer de finansielle monopoler, adgangen til teknologi og adgangen til vidensstrømmen i verden. Globaliseringen betyder et voksende behov for reguleringer.

 

International kaffekommission

Der er behov for, at vi genopliver den internationale kaffekommission, som praktisk talt har ligget død siden 1989 efter pres fra de internationale monopoler. Men den skal være mere demokratisk, så ikke kun de rige lande høres. Den skal bestå af såvel producent- som forbrugerlande og skal regulere udbud og efterspørgsel, fastsætte kvoter, forbedre og stabilisere priser og gribe ind overfor monopolernes blanding af kvalitetskaffe med ringe kaffe.

Samtidig må vi internationalt arbejde for at organisationer som WTO indfører mere demokratiske spilleregler og nøje analyserer landenes forskelligheder i forhold til teknologi, finansiering mv. og regulerer disse modsætninger landene imellem.

 

Regional integration

Mange mener, at problemerne er løst med et forenet Centralamerika bestående af landene Guatemala, Honduras, El Salvador, Nicaragua, Costa Rica og Panama, og det er da også indskrevet i vores grundlov, at vi skal arbejde for regional integrering. Imidlertid må nogle forudsætninger opfyldes såsom fælles handelspolitik og landbrugspolitik, fælles valuta og fælles grænsekontrol i de seks lande.

Vi står svagt uden de nødvendige politiske institutioner i de igangværende forhandlinger mellem de seks land og USA om en frihandelsaftale mellem Centralamerika og USA, kaldet TLC. En sådan aftale skal ses i lyset af tre dimensioner: historisk med USA´s politiske dominans, geografisk med problemerne med migration samt strategisk med USA´s sikkerhedspolitiske interesser. Under forhandlingerne har USA forlangt, at de seks lande forhandler under ét. Det er positivt at den fælles integration dermed kan fremmes, men vi må erkende at de enkelte lande ikke er forberedt godt nok.

Vi også set hvad Nafta-aftalen mellem USA, Canada og Mexico har betydet for Mexico. Tab af ejendomme, privatisering af olieselskaber, som herefter kontrolleres af de internationale monopoler og større social ulighed. Samtidig har mexicanerne forsat ikke ret til at søge arbejde i USA og Canada.

 

Behov for samlet optræden

For at Nicaragua skal finde en vej ud af krisen er det en forudsætning, at vi på alle planer får skabt alliancer. Bønderne må være organiseret for at blive hørt, vi må fremme lokale organiseringer, fremme oprettelsen og styrkelsen af kooperativer, sikre en bred og varieret landbrugsproduktion med en kapacitet til at brødføde befolkningen, sikre finansiering samt indførelse af moderne teknologi. Vi må genoplive kaffeproduktionen. Desuden skal Det Nationale Kafferåd bringes til at fungere. Regering, producenter, landarbejdere og eksportaktører må sammen udarbejde en langsigtet politik. Det er vores fælles ansvar. 

Skrevet af Preben Høeg Rasmussen til bogen ”De sårbare bønder”, udgivet af Landbrugets Oplysnings- og Kursusvirksomhed, Dansk Landbrugsråd, 2003.

Til toppen

De seneste artikler

Politik - mest læste

Turisme - mest læste

Kultur - mest læste

Få mere at vide om os