Menu

Nicaragua hører nu under México

Nicaragua hører nu under México

Den danske ambassade i Mexico City har overtaget ansvaret for Danmarks relationer til Nicaragua, men der er ingen udsigt til udviddet samarbejde. Tværtimod.

Det bekræfter Danmarks ambassadør i Mexico City, Henrik Bramsen Hahn, overfor ”Nicaragua – dansk portal”.

Af Preben Høeg Rasmussen, redaktør af Nicaragua  - dansk portal 

Adspurgt oplyser Henrik Bramsen Hahn: ”Det er korrekt, at den danske ambassade i Mexico City pr. 15. juli 2016 har overtaget ansvaret for Danmarks relationer til Guatemala, El Salvador, Honduras og Nicaragua. Samtidigt har ambassaden i Mexico City også overtaget opsynet med Danmarks honorære konsulater i disse lande.” 

Disse fire lande hørte tidligere under ambassaden i La Paz, Bolivia, som er under afvikling og skal dreje nøglen om. Ambassaden i Managua, Nicaragua lukkede allerede i 2012, hvilket blev beklaget af EU. Danmarks bistandssamarbejde med Latinamerika er dermed definitivt slut. Et helt kontinent er blevet valgt fra. 

Ecuador er blevet lagt under Chile, mens Costa Rica og Panama er blevet lagt under den nye ambassade i Colombia. Danmarks relationer til Costa Rica og Panama er pr. samme dato overgået til Danmarks ambassade i Bogota, Colombia. 

Danida arbejdede i 30 år i Nicaragua og var lige som i Bolivia et mønstereksempel på frugtbart samarbejde til gavn for fattige mennesker. Nu handler det hele om handel. Ja, dårligt nok. 

”Der er p.t. ingen planer om dansk bistandssamarbejde med de centralamerikanske lande. Det hidtidige samarbejde er under udfasning” oplyser ambassadøren. 

Ambassadøren har ingen økonomiske, politiske, kulturelle eller samarbejdsmæssige initiativer på vej og der vil ikke blive fulgt op på Danidas 30 års arbejde i Nicaragua.

Disse lande kigger nu mod vest – der ligger Asien.

Honorær Generalkonsul for Danmark i Nicaragua er Niels Ingemann Møller, som har kontor i Managua.

Til toppen

De seneste artikler

Politik - mest læste

Turisme - mest læste

Kultur - mest læste

Få mere at vide om os