Menu

Hvem var de danske pirater i Nicaragua?

Hvem var de danske pirater i Nicaragua?

I den lille by El Castillo ved floden Rio San Juan i det sydlige Nicaragua finder man placeret mellem floden og det koloniale spanskbyggede fort et skilt med teksten: ”I 1640 sejlede franske og danske pirater op ad floden San Juan”.

Det med de franske pirater er velkendt. En af de mest berygtede pirater var Jean David Nau - ofte kaldet Francois l’Ollonais. Det med de slemme hollandske pirater er velkendt. Byen Bluefields ved Den Caribiske Kyst er opkaldt efter piraten Blauveldt eller Bleeveldt. Men hvem var de danske pirater, der sejlede op ad Rio San Juan??

Danmark var i flere hundrede år en kolonimagt i Caribien.  De Dansk-vestindiske Øer var en dansk koloni bestående af øerne Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix. Disse 3 øer ligger vest for Puerto Rico og ikke så forfærdelig langt fra udmundingen af floden Rio San Juan, piraternes foretrukne indfaldsvej til at overfalde Granada, Nicaragua.

Historikere er enige om at mange pirater holdt til i havnene i De Dansk-Vestindiske Øer, som var de bedste i Caribien. Flertallet af befolkningen var slaver, der var mange englændere og hollændere, ja, der var faktisk flere end der var danskere.

Men hvem var de danske pirater?

Kan du hjælpe med afklaring af dette spørgsmål er du meget velkommen til at skrive til os!

  

Danmarks kolonihistorie i Caribien

Det danske kompagni Vestindisk-guineisk Kompagni annekterede de to ubeboede øer Sankt Thomas i 1672 og Sankt  Jan i 1718. I 1733 blev Sankt Croix købt fra det franske vestindiske kompagni. En af aktionærerne var Ludvig Holberg og der var mange andre andre aktionærer fra det bedre borgerskab og ikke mindst adlen. De tre øer blev i 1755 overtaget af kongen af Danmark-Norge fra det reelt fallerede kompagni.

Den berygtede danske trekant-handel havde ellers været lukrativ. Danske varer, skydevåben og industrivarer,  blev sejlet fra Danmark til Afrika, hvor de blev solgt med god fortjeneste. For disse penge købtes slaver, som blev sejlet til Caribien, hvor de især blev sat til at arbejde med produktion af sukkerrør. Sukker og rom blev købt i Caribien og sejlet til Danmark, hvor det var efterspurgte luksusvarer. Sukkerroen var endnu ikke kendt i Danmark.

Danmark prøvede i flere omgange at sælge eller bytte Dansk Vestindien væk i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, til henholdsvis USA og Det tyske forbund. Øerne blev til sidst solgt for 25 millioner dollars til USA, som gav dem navnet De amerikanske jomfruøer (engelsk: United States Virgin Islands). Panama-kanalen blev indviet i 1914. Den 31. marts 1917 klokken 16 blev Dannebrog nedtaget for sidste gang, og Stars and Stripes gik til tops.

Øerne bærer den dag i dag mange præg af den danske fortid, hvilket bynavne som Charlotte Amalie, Christiansted og Frederiksted vidner om.

Fra sukkerproduktion til naturreservat

Det meste af Sankt Jan er i dag omdannet til et naturreservat og har en beskeden grad af bebyggelse. Regnskoven har generobret områderne fra de tidligere sukkerplantager, og de fleste ruiner efter plantagetiden er urørte. Mange steder på øen er der fortsat spor efter slaveoprøret i 1733.

Den tætte jungle på Sankt Thomas har taget over og kun få steder kan man se rester efter plantagebygningerne. Men den danske fortid er alligevel ret synlig. I en lille park ved parkeringspladsen i Charlotte Amalie står en buste af Christian 9., som ser mod Fort Christian, og gaderne har stadig de danske navne som Dronningens gade, Prinsens Tværgade og Strandstræde. Desuden har mange af butikkerne referencer til den danske tid, f.eks. Royal Dane Mall og A. H. Riise Mall. Skt. Thomas er i dag en moderne turistdestination og en af de største krydstogthavne i Caribien.

På Sankt Croix nåede slaveriet og sukkerproduktionen deres højdepunkt i den danske tid, men i dag er der ingen landbrugsproduktion på øen. Midt på øen vokser sukkerrørene stadig vildt, mens vestsiden er dækket af tropisk skov. Øens to byer, Christiansted og Frederiksted, præges ikke så stærkt af turismen som Charlotte Amalie. Meget af den oprindelige bebyggelse fra 1700– og 1800-tallet er bevaret, og på byens kirkegårde står fortsat de hvide marmorstøtter med efternavne som ender på –sen. Mange af plantagebygningerne findes fortsat, mange som ruiner, og nogle er restaureret. Af øens hundrede sukkermøller findes nær to tredjedele stadig, hvor sejldugene er borte og trætagene er rådne, mens murværket fortsat står intakt.

Dansk Vestindien blev befæstet med fire forter. Fort Frederiksværn ved Coral Bay på Skt. Jan, hvor det første store slaveoprør fandt sted i 1733, er i dag kun overgroede ruiner.

I Christansted ligger det velbevarede gule Christiansværn, åsted for det andet store slaveoprør i julen 1759. I Frederiksted på St. Croix' vestkyst ligger Fort Frederik, hvor det sidste slaveoprør fandt sted og endte med slaveriets afskaffelse den 3. juli 1848. Fort Christian i Charlotte Amalie blev påbegyndt i 1671 og er Jomfruøernes ældste bygning.

Indbyggerne i Dansk Vestindien er i dag amerikanske statsborgere, men har ikke stemmeret ved præsidentvalgene. De amerikanske Jomfruøer har én plads i USAs Kongres, men denne har kun stemmeret i komiteerne og ikke i plenumsafstemninger. Øerne er siden 1970 blevet styret af en folkevalgt guvernør, som bliver valgt for en fireårsperiode.

Til toppen

De seneste artikler

Politik - mest læste

Turisme - mest læste

Kultur - mest læste

Få mere at vide om os