Menu

USA’s militæralliance i Amerika svækkes

USA’s militæralliance i Amerika svækkes

De fire Alba-lande Venezuela, Nicaragua, Ecuador og Bolivia bekendtgjorde den 5. juni at de trækker sig ud af den USA ledede militæralliance, Den Interamerikanske Traktat om Gensidig Bistand (The Inter-American Treaty of Reciprocal Assistance), mest kendt under navnet Rio Traktaten. Traktaten blev underskrevet i Rio i 1947 og var den første af sin art efter Den Anden Verdenskrig, og erfaringerne blev brugt ved stiftelsen af NATO i 1949.

Rio Traktaten er blevet underskrevet af over en snes lande, herunder USA, Argentina, Brasilien og México, og skulle sikre at hele det amerikanske kontinent (fra nordpolen til sydpolen) skulle yde hinanden gensidig militærhjælp under doktrinen at såfremt ét land blev angrebet, skulle det betragtes som et angreb på samtlige lande.

Forummet, som bliver koordineret via Organisationen af Amerikanske Stater, blev mobileret omkring 20 gange i de første to årtier. Traktaten blev hurtigt et redskab for USA og landene støttede USA’s blokade mod Cuba, som startede i 1960’erne.

Under krigen om Malvinerne (Falklands Islands) mellem Argentina og England i 1982 valgte USA (underskriver af to traktater) at ignorere Rio Traktaten (imod Argentina) og valgte side til støtte for NATO-medlemmet, England under premierminister Thatcher.

Efter angrebene den 11. september i 2001 i USA blev forrummet indkaldt for at mobilisere landene i ”krigen mod terrorisme”.

Alliancen er aldrig trådt i praktisk aktion. Peru meldte sig ud i 1991 og Mexico meldte sig ud i 2002 og erklærede, at Rio-Traktaten var et forældet redskab skabt under Den Kolde Krig.

Unasur-landende i Sydamerika med bl.a. Angentina og Brasilien oprettede deres eget sikkerhedorgan i 2008 til varetagelse af deres egne interesser.

Obama-administrationen har straks udtrykt deres beklagelse over de fire landes udmeldelse, som træder i kraft om to år. 

Skrevet af Preben Høeg Rasmussen den 10. juni 2012.

 

Til toppen

De seneste artikler

Politik - mest læste

Turisme - mest læste

Kultur - mest læste

Få mere at vide om os