Menu

Valgresultatet i Nicaragua

Valgresultatet i Nicaragua

Søndag den 6. november 2016 var der valg i Nicaragua. Valgkommissionen offentligjorde i deres tredie rapport resultaterne. Tallene gælder for valget til præsident for Nicaragua med en optælling af 99,8 procent af stemmerne. De foreløbige tal svarer til en stemmeprocent på 65.8%. 

FSLN, Sandinistfronten, fik 72,5% af stemmerne.

PLC 15,0%;

PC, Partido Conservador 2.3%;

ALN, 5,5%;

APRE, 2.8%

PLI, 4,7 %. 

Resultatet viser som forventet en fremgang for Arnoldo Alemans PLC, som opstillede Maximino Rodrigues Martinez som præsidentkandidat. Arnoldos kone blev valgt til parlamentet. PLC har udfyldt en del af tomrummet efter at nogle ex-PLI folk ikke opstillede og opfordrede til ikke at stemme. Der er ikke nogen at stemme på, sagde de. Denne opfordring har næppe haft virkning på folk, som har villet stemme på Sandinistfronten, men kan have betydet tab af stemmer for de fem borgerlige partier.

Stemmeprocenten er historisk og internationalt set meget høj, 65,8%, men nok 2-4% lavere pga. denne opfordring. Endelig kan nogle have undladt at stemme på FSLN pga. at alle opinonsmålingerne viste FSLN som storfavorit. Afgivne gyldige stemmer var 96.5%.

PLI går kraftigt tilbage efter den megen turbulens og skiften af kandidater. Fire fraktioner kæmpede om magten i partiet og Pedro Reyes endte efter beslutning af Valgrådet som formand. Gruppen omkring Eduardo Montealege forlod herefter partiet. Herefter blev disse udbrydere delt i to grupper: Frente Amplio Democrático og Coalición Nacional por la Democracia. Disse grupper opfordrede til ikke at stemme, såvel som MRS og avisen La Prensa. Efter en måned som kendt person blev Pedro Reyes efter nye interne kampe i PLI afsat som formand og præsidentkanidat.

Sandinistfronten kan notere en ny fremgang (i 2011 62,46%) og opnår det bedste resultat nogensinde, inklusive højere end i 1984. Daniel Ortega bliver genvalgt som præsident, - og denne gang med sin kone Rosario Morillo som vicepræsident.

Der vil komme endnu flere kvinder i parlamentet, omkring 50%. Den nye valglov tvinger partierne til at hveranden på valglisterne skal være kvinder, dvs. hvis nummer 1 på listen er en mand skal nummer to, fire osv. være kvinde. Hvis præsidentkandidaten er en mand, skal vicepræsidentkandidaten være en kvinde. 

Til Nationalforsamlingen blev fordelingen af mandater:

FSLN fik 71 af de 92 pladser i parlamentet; PLC fik 14; PC, Partido Conservador fik 1; ALN, Alianza Liberal Nicaragüense 2; APRE, Alianza por la República 1; PLI, Liberal Independiente fik 2 af pladserne ved parlaments valget.

Yatama, som kun opstillede i de autonome regioner, fik 1.8% af landsstemmerne og vandt 1 plads.

Valget forløb fredeligt og roligt, de fredeligste nogensinde i landets historie. Om natten festede tusindevis af mennesker ud over landet.

Under valget var flere ex-præsidenter (Paraguay, Guatemala (2), El Salvador og Honduras) til stede, foruden 120  personligheder, ministre, parlamentarikere og valgeksperter. Disse kom bl.a. fra Argentina, Chile, Puerto Rico, Brasilien, Paraguay, Uruguay, Honduras, El Salvador, Guatemala, Costa Rica, Panama, Den Dominikanske Republik og Eucuador.

Dagen efter afstemningen aflagde gruppen en rapport, som fremhævdede identifikationsprocessen, deltagelsen, logistikken, de mange valgurner, punktlighed i åbning af valgstederne, partiernes rolle som valgtilforordnede, den hemmelige stemme, ro og orden, sikkerhed, stemmesedlens udformning, kvinder og unges deltagelse også i ledelsen af processen. Man anbefalede mere brug af skjulte kameraer og at sikre idenditetskort for 100% af befolkningen.

Desuden var en delegation fra OEA, Organisationen for Amerika til stede.

Den katolske kirke er spllttet fra top til bund. Landets ældste biskop, Bravo, stemte, den nye kardinal Brenes stemte ligesom biskoppen fra Leon. Andre undlod at stemme, mens flertallet af de menige katolikker stemte - på FSLN.

De evangeliske - ikke katolske - stemmer gik hovedsageligt til FSLN eller til de to religiøse partier allieret med FSLN, mens nogle stemte på ALN, som havde en tidligere evangelisk præst i spidsen. Partiet er dog liberalt.

Se også artiklen: 

Partierne ved valget den 6. november 2016

Til toppen

De seneste artikler

Politik - mest læste

Turisme - mest læste

Kultur - mest læste

Få mere at vide om os