Menu

Carita Feliz drives videre af Fabretto Foundation

Carita Feliz drives videre af Fabretto Foundation

Det kendte børnecenter Carita Feliz i Granada, Nicaragua, bliver fra den 30. januar 2017 overtaget af Fabretto Foundation, tidligere familien Fabretto.

Børne– og aktivitetscentret i Granada blev startet af Peder Kolind, som afgik ved døden i 2015. Siden har centret og de mange andre projekter iværksat af Peder Kolind været aktivt kørt videre af sønnen Andreas Kolind og hele Kolind familien. Carita Feliz, som tidligere i 2016 kunne fejre starten for 15 år siden, er hermed sikret en videreførsel af en veletableret NGO Fabretto Foundation, hvis arbejde i Nicaragua kan spores tilbage til 1953, og som har ni tilsvarende børnecentrer rundt om i landet.

Carita Feliz bliver det største af deres centrer med 1.000 daglige besøg af børn og unge, som tilbydes lektiehjælp, uddannelse, faglig viden og personlig udvikling - og et aftenmåltid. Beskæftigelsen for de 35 medarbejdere er dermed sikret. Stedet er blevet besøgt af massevis af danskere igennem årene og vil også fremover tilbyde frivilligprogrammer.


- Vores familie kan nu sove godt om natten med den sikre viden at min fars største bedrift, børnecenteret Carita Feliz, er sikret i årene fremover, fremhæver Andreas Kolind.


Den katolske præst og medlem af salesianer-retningen, Rafael María Fabretto Michelly, flyttede i 1948 fra Venedig i Italien til Nicaragua og lærte i 1953 Somoto og Cusmapa i den nordlige del af landet at kende. Han begyndte straks at arbejde med dårligt stillede børn, byggede centrer, som efterhånden bredte sig til andre dele af landet. I løbet af 35 år tog Fabretto sig af 15.000 børn, som husker ham som en helgen. Fabretto og hans børn levede i 1980erne i Honduras, men vendte tilbage efter 1990. Fabretto døde i 1990 i Managua i en alder af 70 år. I dag ledes arbejdet af CEO Kevin Marinacci og fundationen og deres 100 ansatte arbejder tæt sammen med regeringen om forbedret livskvalitet for 18.000 børn, men også for videreuddanelse af lærere.

Mere om Fabretto her:

https://fabretto.org/blog/

Til toppen

De seneste artikler

Politik - mest læste

Turisme - mest læste

Kultur - mest læste

Få mere at vide om os