Menu

Nicaragua er med i Paris-aftale

Nicaragua er med i Paris-aftale

Nicaragua var sammen med Syrien det eneste land, der ikke havde underskrevet den globale klimaaftale, Paris-aftalen, men nu vil landet med ind i varmen, lyder det fra regeringen i den central-amerikanske nation.

USA er måske snart ude af Paris-aftalen. Nu vil Nicaragua med i den globale pagt. 

Det skriver flere medier, herunder Climate Action, der citerer Nicaraguas præsident, Daniel Ortega, for følgende bemærkning:

"We will soon adhere; we will sign the Paris Agreement. We have already had meetings addressing the issue and we have already programmed the adhesion of Nicaragua and the signing of the Country Agreement”.

“We have to be in solidarity with this large number of countries that are the first victims, who are already the victims and are the ones who will continue to suffer the impact of these disasters and that are countries in Africa, Asia, Latin America, of the Caribbean, which are in highly vulnerable areas”.

Nicaraguas motiv for ikke at støtte klimaaftalen var, at den ikke er ambitiøs nok.  

USA ude om fire år

USAs præsident Donald Trump har meddelt, at supermagten ønsker at træde ud af aftalen. Det kan ifølge de juridiske elementer i pagten først ske om fire år.

GlobalNyt, 26.9. 2017

 

Syrien er med

Syrien vil som det allersidste land i verden med i Paris-aftalen. USA kommer dermed til at stå helt alene på sidelinjen, hvis - eller når - det vil lykkes for Donald Trump at trække supermagten ud af den globale klimapagt, men Californiens guvernør kom med tilslutning til klimakampen i Bruxelles.  

For et par måneder siden meldte Nicaraguas regering - som oprindeligt mente, at klimatraktaten ikke blev ambitiøs nok - at man ønsker at tiltræde den internationale aftale.  

Californiens guvernør, Jerry Brown, deltog  ved en konference om vedvarende energi i EU-parlamentet. Her lød der helt andre klimatoner end dem, der kommer fra Det Hvide Hus. 

"Klimaforandringer er en eksistentiel trussel, der er afgørende for vores fremtid. Og det er ikke bare på det lange sigt. Det sker lige nu"; lød det fra den amerikanske politiker, der nævnte voldsomme skovbrande i Californien som eksempel. 

En rapport fra FN har for vist, at nationernes løfter under Paris-aftalen ikke er nok til at forhindre en katastrofal temperaturstigning, Og Jerry Brown mener, at klimaindsatsen må trappes op. 

"EU må gøre mere, Californien må gøre mere. Hele verden må gøre mere", lød det fra guvernøren. 

GlobalNyt, 13.11.2017

 

Til toppen

De seneste artikler

Politik - mest læste

Turisme - mest læste

Kultur - mest læste

Få mere at vide om os